More selected projects

OWNER OF A PRISON

Teater Legio: Owner of a prison
Teater

Hvor: Dansehallerne, Lille scene
Hvornår: 20. juni kl. 18.30, 21. juni kl. 16.30
Varighed: 55 min.
Sprog: Dansk
Pris: 80 kr.

BOOK BILLETTER

En ung mand prøver at finde ro til at skabe i et rum. I et lydstudie eller i sit eget værelse? To fremmede afbryder ham konstant på engelsk. En norsktalende mand slår pludselig over i jysk – og en kvinde bryder ud i sentimental østeuropæisk sang på tysk. Alle kneb gælder for at få adgang til mikrofonen og til manuskriptet! 

Alle synes de, at de har noget vigtigt at sige. Det er bare ikke altid, de andre synes det samme, og det, der skulle være startskuddet på det virkeligt levede liv, bliver langsomt afslutningen på et fiktivt værk.
Forhindringer og fejl spænder ben for personernes forfængelighed og de må langsomt give efter for det, der er langt større end egne tanker og følelser.

’Owner of a Prison’ er ikke en traditionel udviklingshistorie om en ung mands rejse. Men et intimt spil om at blive til i kaos og om at blive ved med at skabe i hverdagens op og nedture. Et kammerspil om at finde sin egen fortælling i en iscenesat virkelighed fuld af mange forskellige stemmer. 

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, Bikubenfonden og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond.

Instruktør: Emil Hansen
Medvirkende: Morten Burian, Peter Zandersen og Betina Nydal
Dramatiker: Ghita Makowska Rasmussen
Lydkomposition: Tim Hinman