More selected projects

ESCAPE

Det Olske Orkester: Escape
Site specific performance

En nattevandring med en vildfaren sjæl

>> READ ENGLISH HERE <<
Hvor:
Mødested; Flintholm Station v. Grøndals Parkvej
Hvornår: 2. – 4. juni kl. 21:45. Artisttalk før forestillingen d. 4. juni kl. 19.00 i Dansehallerne med Henrik Vestergaard Friis
Varighed: ca. 7 timer inkl. pauser
Sprog: Dansk
Pris: 50-80 kr.

BOOK BILLET

BOOK FESTIVALPAS

Vi tager afsted ved solnedgang. Ind i Tusmørket for at finde en mand et hemmeligt sted, der ellers ikke betrædes af almindeligt dødelige.

Her hører vi historien om drengen, der vokser op i et ensomt hjem med en psykisk syg far. For at overleve, udvikler drengen evnen til at isolere sin sjæl fra sin krop. En dag sætter han ild til sin sjæl og flygter fra sin barndomsstavn – uden at kigge sig tilbage.

Han forbruger alkohol og mennesker i store mængder, sælger alt fra falske mærkevarer i Jylland til fiktive vindmøller i Sydney – uden at finde fodfæste i livet. En dag møder han en kvinde i Heathrow lufthavn og mærker kærligheden for første gang. Hans sjæl vågner og begynder at lede efter ham. 

Vi følger den forladte sjæl, der for at finde sit menneske igen må gå ind i Tusmørket – en parallelverden som spejler vores virkelighed, men som henligger i en konstant mørk dis uden tro eller ånd.

Her går vi, i hærgede naturområder, gennem forladte huse og forfaldne bygninger, som en lang sanselig rejse i underverdenen, for at genfinde mennesket og troen på kærligheden….

Medvirkende: Øyvind Kirchhoff (DK), Bo Stendell Larsen (DK)
Instruktion og manuskriptør: Lotte Faarup (DK)
Guider: Jens Bäckvall (DK), Christian Rossil (DK)

Se den hvis du ikke kan sove om natten, eller hvis du vil opleve teater, som bryder med de traditionelle rammer for tid og rum.