More selected projects

Splastic

 

SPLASTIC

Af Daily Fiction

Hvor: Corpus / A-salen, Det Kongelige Teater
Hvornår: Lørdag d. 20. januar, kl. 20.00
Varighed: 50 min.
Sprog: Dansk
Pris: 50-80kr. Køb billet her.

“Du danser min dans”. Sådan udbrød spastikeren Cath Borch Jensen, da hun første gang så en koreografi af Tora Balslev. Tora Balslev arbejder med transformationer, der gør kroppen til noget helt andet end en normal krop, og med en særlig æstetik, der bryder med hvad vi til daglig anser for skønt og harmonisk. I SPLASTIC udfører de to kvinder en synkron dans, hvor Tora oversætter Caths bevægelser til sin egen krop. I fordoblingen skifter perspektivet, der opstår en ny orden og Cath bliver essensen i den nye struktur. Hvad er potentialet i spastisk bevægelse? Hvordan kan vi komme væk fra at fokusere på det en spastiker ikke kan og begynde at værdsætte det, hun/han faktisk kan? Danserne har skabt SPLASTIC i samarbejde med neuroforskere som forsker i behandling af spasticitet.

Om Daily Fiction
Daily Fiction skaber scenekunst i et krydsfelt mellem performance, dans og teater, med vægt på kropslige transformationer, nærvær og humor. Værkerne søger kropsligt integreret refleksion over samtidens eksistentielle forhold. Der søges en udvidet oplevelse af det menneskeligt bevidste, et anderledes nærvær hvor en ny logik opstår.

Kreditering
Medvirkende: Cath Borch Jensen
Koreograf og medvirkende: Tora Balslev Jespersen
Komponist: Knud Riishøjgård
Scenograf: Lise Klitten
Dramaturg: Betina Birkjær
Lysdesign: Martin Danielsen
Koreografisk konsulent: Anette Asp Christensen
Neuroforskere, sparring: Jens Bo Nielsen, Mark S. Christensen
Dramatisk filosofisk sparring: Julie Kirkegaard
Video: Felia Gram – Hanssen

Foto: Jens Juul
Produktion: Daily Fiction

 

Oplev SPLASTIC fordi…

… du er interesseret i alt mellem identitet, kropslighed, handicap og moderne bevægelseskunst.
– Dansk Handicapforbund

 

 

Kunstnerens ord:

“Jeg fik lyst til at lave en danseforestilling om spasticitet, da jeg opdagede, at jeg ikke rigtigt kunne se en person med en anderledes krop klart. Jeg ville skabe en mulighed for at opleve spasticitetens æstetiske kvalitet og stille spørgsmål ved vores daglige kropslige mulighedsrum. Hvorfor er det så snævert? Hvordan kan vi folde det ud? Kan et blik ind i en anderledes fysikalitet skabe mere plads til os alle sammen?”